Lys i alle dets former
- February 15, 2022
- by
- Redaktionen
Endelig går vi mod lysere tidere! Fra marts og frem bliver dagene længere. Lys betyder uendeligt meget for vores psyke og helbred – det gælder både sollys og den mængde D-vitamin, vi får fra naturens side, men også i dit hjem spiller lamper, belysningskilder, styring og valg af pærer en afgørende rolle for, hvor rart der er at være.
Lys tilpasset dig og dit hjem
Lysets styrke og spredning er vigtigt i forhold til, hvordan dine øjne påvirkes, særligt når du skal løse specifikke opgaver, der kræver, du har et godt overblik over tingene. Er du eksempelvis så heldig at have det, man populært sagt kalder en man-cave eller hjemmebiograf, kan du ved hjælp af lysdæmpere fra fx LK skabe den rette hyggelige stemning, når du og vennerne synker afslappet ned i de bløde sofaer til en god film.
Også i byens biograf er lysstyringen med til at sætte scenen på en behagelig måde. Du ved intuitivt, at når intro og reklamepause er forbi, vil lyset sænke sig og spændingen omkring den film, I har købt billetter til stige. Når rulleteksterne kører, blændes igen op for lysstyrken, så du ved, det er tid til at trække i overtøjet og forlade salen.
Lys sender et signal og påvirker dit humør og sindstilstand. Om det er i krisesituationer som fx oplysning af nødudgange i transport og offentlige rum eller den blide opvågning en tidlig morgen hjemme i dit trygge soveværelse, definerer formen for lys den måden vi opfatter, handler og agerer i tingene.
Badet i det rigtige lys
Uanset om du er A- eller B-menneske, er det ikke rart at føle dig overvældet af skarpt lys, når du træder ud på badeværelset om morgenen. Det samme gør sig gældende en sen nattetime, hvor du må op på toilettet. Det tager tid for dine øjne at vænne sig til såvel dagslys som det elektriske. Afgivelsen af lys er mindst lige så vigtig for dit velbefindende og foretagende som rindende vand og ventilation.
Badeværelset er for mange et helle i dagligdagen og wellness-følelsen bliver kun bedre af at kunne tilpasse lofts- eller vægbelysningen til lige nøjagtig den situation, du står i. Skal du have små børn i bad, kræves en lysstyrke, under du dig selv et varmt bruse- eller karbad kan dæmpbart lys fra økonomibesparende LED-pærer understøtte den afstressende effekt.
Stilrene lysstyringsløsninger
Lige så vel som lyset ikke bør belaste din personlige komfort, bør de installationer, der styrer og dæmper det ikke skæmme indretningen og slet ikke på badeværelset, som gerne skal være en fredfyldt og funktionel oase. Der findes derfor også flere former for stikkontakter til fordelagtige priser, så dit hjem fremstår gennemført i udtryk og design.
De fleste af os er vant til at bruge smartphones dagligt, og du foretrækker måske derfor en dæmper med touch, men der findes også skydelysdæmpere samt drejelysdæmpere ligesom der fås typer med og uden korrespondance. Da lys og lamper typisk er langtidsinvesteringer, spørg da gerne fagfolk til råds, så du får det sikreste og bedste udbytte af dine el-installationer.