Her finder du kærligheden i år 2019
Kærligheden er en svær størrelse, og en udfordring at finde. Vil du have de bedste forudsætninger, så skal du begive dig derhen, hvor de andre singler befinder sig. Du finder næppe kærligheden ved at hænge ud med dine gifte venner, og du er heller ikke rigtig interesseret i din venindes granfætter/-kusine.
Tinder
Tinder har lidt samme ry, som diverse online dating sider havde for 10-15 år siden. Som med alle andre af den slags steder, er der naturligvis masser af mennesker, som ikke er ude efter noget seriøst, og derfor bruger Tinder lidt som et kødmarked. Det er også helt fint, hvis det er det du er ude efter. Der er dog masser af gode Tinder historier også, det er bare stadig en smule tabubelagt at sige, man mødte hinanden på Tinder (igen præcis som det engang var flovt at have mødt hinanden på dating.dk), og derfor er det kødmarked historierne du hører flest af.
Rejser
Tag på singlerejse! Her rejser du sammen med en masse andre singler, og I får mulighed for at lære hinanden at kende, i omgivelser langt fra hverdagens stress og jag. Det har den fordel, at du lærer de andre godt at kende i afslappede situationer, inden du skal tage stilling til, om de er værd at bruge din dyrebare tid på, når hverdagen igen presser på. Og finder du ikke kærligheden på singlerejser 2019, får du med garanti nye venner, og måske er en af deres venner din næste kæreste?
Fritidsinteresser
Overvej, hvad du ønsker at bruge tid på, sammen med din fremtidige partner. Den bedste måde at finde en kæreste med samme interesse som dig selv, er at være en del af et fællesskab, der dyrker den interesse. Sport er jo oplagt hvis du er til den slags. Ellers er højskoleophold og aftenskoler oplagte muligheder for at finde ligesindede at snakke med.
Er du genert eller introvert, så overvej et sprogkursus, hvor der uundgåeligt vil være gruppearbejde, introduktioner og lignende. Det er akavet i starten, men du får øvet snakketøjet i kraft af, at I skal lære et nyt sprog sammen.