Derfor skal du arbejde frivilligt i udlandet

Hvis du snart skal holde sabbatår eller måske snart har ferie, og du gerne vil bruge den på noget fornuftigt, så kan du med fordel arbejde som frivillig i udlandet. Men hvad indebærer det egentligt at arbejde frivilligt i udlandet – og hvad får du egentlig ud af det? Læs med her og bliv klogere på, hvorfor frivilligt arbejde udlandet er en god idé for dig.

Hvad indebærer det at arbejde som frivillig i udlandet?

Som frivillig i udlandet hjælper du verdens fattigste med lige det, der er behov for i det land, du har valgt. Hver verdensdel har sine egne udfordringer, som du kan hjælpe med at løse. Du kan bl.a. hjælpe til på børnehjem, hospital, plejehjem og i skoler, hvor du kan hjælpe med bl.a. undervisning, pleje osv. Du kommer således i kontakt med en masse mennesker, som du skal hjælpe på forskellige måder.

Fordelene ved frivilligt arbejde i udlandet

Du støtter en god sag

Mange vælger at støtte den gode sag hjemmefra. De vælger måske at smide penge i indsamlingsbøtten, når der kommer indsamlere fra Røde Kors forbi huset – og det er der heller ikke noget galt i. Der findes dog en anden – og bedre – måde at støtte en god sag på: med frivilligt arbejde i udlandet. Mange lande rundt omkring i verden har brug for hjælp i bl.a. skoler, på hospitaler, børnehjem og meget andet – og her kan du virkelig gøre en forskel for den lokale befolkning ved at tilbyde en hjælpende hånd.

Du lærer både en ny kultur og nye mennesker at kende

Når du vælger at blive frivillig i udlandet, så vil du møde en helt ny kultur – og du vil komme til at opleve den helt tæt på, fordi du kommer til at bo i den i en periode. Du vil derudover møde en masse nye mennesker – både dem du hjælper, og også de andre frivillige. Det er her, du møder venner for livet.

Du får en masse erfaring

Udlandsophold og frivilligt arbejde giver dig ikke bare en masse ny viden, som du helt sikkert kan bruge, når du kommer tilbage til Danmark. Det giver dig også en masse erfaring til dit CV, som både uddannelser og arbejdsgivere er rigtig glade for. Det giver dig uden tvivl en fordel, når du søger ind på kvote 2 eller skal søge job.

Comments Off