Sådan udnytter du pladsen i dit hjem
Det er en god egenskab at kunne tænke kreativt og praktisk, hvis man ønsker at udnytte pladsen i sit hjem. Det gælder især, hvis man synes, at det kniber med at finde plads til alle de ting, man gerne vil have fremme. Med disse nedenstående tips kan du skabe et skønt hjem, hvor pladsen bliver udnyttet og samtidig ser godt ud – selv hvis du bor småt.
Praktisk og fleksibel bordplads
Kniber det med pladsen i hjemmet, så kan det være en rigtig god ide at finde på alternative bordløsninger. Her findes et væld af muligheder såsom borde med tillægsplader eller indskudsborde til stuen. Du kan også vælge et foldebord til spisestuen, som kan tages frem, når du skal spise og foldes sammen igen derefter.
Farver spiller en stor rolle
Når det kommer til indretning af mindre rum eller en lille bolig, så bør du gøre dig tanker om farverne på væggene samt lyset i rummene. Det kan være stemningsskabende og være med til at få rummet til at synes større, end det i virkeligheden er. Som hovedregel bør du gå efter de lyse og friske farver, da disse vil være med til at skabe et naturligt og åbent look. Du kan eksempelvis også vælge at farve én af vægsiderne i et rum for at skabe dimension og personlighed.
Sovesofa eller seng – hvad skal du vælge?
Kniber det med at klemme både sofa og seng ind i dit hjem? En sovesofa er et glimrende alternativ, og du får et multifunktionelt møbel, som kan fungere både som sofa og seng. Prioriterer du dog at have en god seng at sove i, men har ikke plads til en stor dobbeltseng? Så kan du med fordel vælge en mindre seng, hvor du stadig er sikret god komfort og samtidig får en seng, som ikke fylder alverdens i det lille soveværelse.