Sådan forhandler du dit boliglåns stiftelsesomkostninger

Når du optager et boliglån, kan du ikke komme udenom at skulle betale stiftelsesomkostninger.

Stiftelsesomkostninger betaler du både til staten, banken og realkreditinstituttet – de sidste to afhængige af, hvor du har optaget lån og om du har optaget lån begge steder.

Stiftelsesomkostninger for dit boliglån dækker over:

• Tinglysningsafgift til staten, som i 2021 ligger på 1.660 kr.

• Tinglysningsgebyr, etableringsgebyr og stiftelsesprovision til banken.

• Tinglysningsservice, lånesagsgebyr, kurskontraktgebyr, kurtage og kursskæring samt et gebyr ved eventuel førtidig indfrielse til realkreditinstituttet.

Men den gode nyhed er, at det kun er tinglysningsafgiften til staten, der ligger fast. Omkostningerne til både banken og realkreditinstituttet kan du forhandle om.

Start derfor med at undersøge flere tilbud fra forskellige banker og realkreditinstitutter, når du skal optage et lån. Så har du mulighed for at sammenligne tilbuddene og eventuelt forhandle.

Hvad rådgiverne ”glemmer” at fortælle dig

Sandheden er, at du kan forhandle om kreditforenings- og bankgebyrer, fordi de reelt set dækker over få timers arbejde, og dermed udgør en relativt lille del af det beløb banken og/eller realkreditinstituttet kommer til at tjene på dig i hele lånets løbetid.

Hvis du eksempelvis optager et lån over 30 år, bliver der alligevel tjent en del i renter – derfor, jo længere løbetid, jo mere er banker og realkreditinstitutter formentlig villig til at give dig i rabat på gebyrer.

Et godt lille råd, er desuden, at det er nemmere at forhandle i de banker og realkreditinstitutter, der på forhånd har besluttet, at deres gebyrer skal ligge i et bestemt interval – altså med en minimumspris og en maksimumspris.

Gode tips til din forhandling

Inden du begiver dig ud i forhandling, skal du vide, hvad der er realistisk at forhandle om. Hvis du bliver afvist gang på gang, mister du modet.

Det er eksempelvis relativt nemt at forhandle om gebyrer i forbindelse med oprettelse af lånet og registrering på tinglysningskontoret. Men hvis du er privatkunde, er det nærmest umuligt at forhandle sig til en bedre kursskæring eller lavere bidragsindsats.

Og som nævnt før, jo længere løbetid, jo større rabatter. Så tænk også over din løbetid, når du skal forhandle med rådgiveren. Vær realistisk, ellers får du formentlig lave eller ingen rabatter. Banken skal jo trods alt stadig tjene på dig.

Og husk at holde en god tone. Både for dig og rådgiveren, er det en bedre oplevelse (og skaber bedre resultater), hvis du holder en god tone og ikke forsøger at overfuse rådgiveren. Når du har gjort en god handel, så husk at fortælle rådgiveren, hvor tilfreds du er og om det tætte forhold du har til banken.

Banken og/eller realkreditinstituttet ønsker en god kunde, de kan beholde år efter år – det er altså ikke kun dig, der ønsker at få et godt resultat af forhandlingen. Forskellen er bare, at I har forskellige motiver.

Med andre ord – det kan altså være en god idé at forhandle med en bank og/eller realkreditinstitut du kan se dig selv forblive en kunde i. En venlig og loyal kunde får større rabat, fordi både banken og dig selv får noget ud af det.

Men hvor er det lettest at forhandle?

Når alt kommer til alt, skal du dog være klar over, at det kan være noget sværere at forhandle gebyrer i et realkreditinstitut end i en bank. Dette skal du dermed også have med i dine overvejelser, når du forhandler.

Men et sidste godt tip til dig, er at have alternative lånetilbud i baghånden. Dette forøger din forhandlingsstyrke over for rådgiveren.