Metallisering styrker levetiden på dine elementer
Hvis du skal styrke dine jern eller stål elementer, er metallisering en proces, du ikke kommer udenom. Denne from for sprøjtning er ganske essentiel, da den beskytter imod korrosion, altså dannelse af rust, som kan nedbryde dine elementer.
Netop denne nedbrydelse skal undgås, da det forringer styrken på stålet, hvormed det f.eks. ikke kan leve op til den deklarerede bæreevne. Det kan føre til fare og risici, efterhånden som tiden går.
Forud for metalliseringsprocessen skal stålets overflade have en behandling – altså en såkaldt overfladebehandling. Det sikrer, at når man coater elementet efterfølgende, så binder coatingen bedst muligt, hvormed resultatet bliver mere holdbart.
Det kan derfor blive nødvendigt at skabe den korrekte ruhedsgrad på elementet, så coatingen binder bedst muligt. Forud for det skal elementet desuden være renset grundigt fri for skidt og snavs. Sidder der skidt og snavs, når man metalliserer, kan der nemlig ske det, at lakeringen falder af med skidtet, fordi det ikke binder til selve stålet. Dermed blotter elementet sig og der kan opstå korrosion, som spreder sig under den øvrige lakering. Det er med andre ord en proces, der skal håndteres professionelt. Derfor kan du med fordel søge professionel hjælp her og få det bedste resultat med din metallisering og korrosionsbeskyttelse.
Metallisering kan foruden metal lægges på underlag af træ, læder, plast, glas eller keramik. Der er med andre ord en god mulighed for at beskytte mange forskellige typer af materialer forud for deres tiltænkte brug. F.eks. kan træ, der skal leve et hårdført liv, beskyttes yderligere, så levetiden forbliver god. Det er naturligvis en forudsætning for at undgå skuffede forbrugere, som må se deres nye produkter blive opslidt hurtigere, end hvad de havde regnet med.
Metallisering er en veludviklet proces, som bruges i hele verden og har været afprøvet og benyttet i mere end 90 år. Når man har lagt et lag af metallisering, forventes det at beskytte det underliggende metal i op til 30 til 50 år.