Hvilket VVS-arbejde må du selv lave?
Når diverse VVS-problemer opstår, kan det virke nemmest blot selv at fikse det. Du gider ikke lige bestille en VVS-mand, og du tænker måske, at problemet ikke er specielt stort, så det kan du sagtens ordne. Men det kræver faktisk autorisation at lave mange typer af VVS-arbejde – både pga. din egen sikkerhed og selve bygningens ve og vel. Hvis du kommer til at lave en fejl, kan det skade dig selv og bygningens infrastruktur. Og hvis du umiddelbart formår at fikse det, men dit indgreb føre til større problemer, når en anden flytter ind nogle år ude i fremtiden, kan det også skabe sikkerhedsproblemer for andre. Det er derfor altid bedst at være på den sikre side – find VVS-installatør her, hvis du kræver større indgreb.
Oversigt: Det kan du, og det kan du ikke
Men hvad må du så? Og hvad må du ikke? Reglerne kan muligvis virke lidt flydende, men der er nogle overordnede regler, man bør følge:
Det må du:
- Installere vandbaseret gulvvarme i boligen.
- Udskifte eller installere en radiator. Hvis der er tale om fjernvarme, kan det ske, der er nogle lokale bestemmelser ved dig – tjek før du går i gang.
- Udskifte eller installere et toilet, hvis aspekter som størrelse, spin og stophane passer.
- Udskifte eller installere en vandhane eller blandingsbatteri.
- Tilslutte en vaskemaskine eller opvaskemaskine til vandet.
- Tilslutte en slange til bruseren.
Det må du ikke:
- Installere el-baseret gulvvarme i boligen.
- Arbejde med VVS-dele, hvor der indgår gas, lige meget om det er bygas, naturgas eller andre, da der er muligheden for eksplosioner. Du må dog gerne skifte en godkendt gasflaske.
- Udskifte vandhaner eller termostatsbatterier med armaturer, der ikke har en tilsvarende type.
- Kloak- og afløbsarbejde skal udføres af en autoriseret, da man gerne vil undgå miljøforureninger af diverse grader.