Ridser i mobilskærmen kan snart være fortid

  • August 07, 2019
  • by

De fleste kender frygten, når telefonen glider ud af hånden og rammer asfalten. Der ligger den, med skærmen nedad. Med en ny type glas udviklet af forskere på Aalborg Universitet hører det scenarie snart fortiden til. Det nye materiale har indtil videre kun det mundrette navn, cæsium aluminoborat glas. Navnet kommer fra glassets kemiske sammensætning af cæsium, aluminium og bor. Forskerne bag opdagelsen ridsede den nye glastype med en diamant, et af de hårdeste kendte materialer. Ridsen helede sig selv efter i længere tid at have været udsat for høj luftfugtighed.

Vand går fra fjende til ven

Normalt medbringer vand en masse bøvl indenfor glasforskning. Derfor er det helt sensationelt at netop vand kan være den helende faktor i den nye glastype. Ved eksempelvis stenslag i bilruden, trænger vand ind i revnen og forværre den. Men i fremtiden vil en køretur i regnvejr måske være det der skal til, for at ruden bliver hel igen. Det nyudviklede materiale er i stand til at optage fugt fra luften. Idet vandmolekylerne trænger ind i glasset, begynder det at udvide sig Vand i luften bliver altså til en glasrevnes bedste ven.

Usikker tidshorisont

Med det nye bliver hak og ridser altså udfyldt af materialet selv. Udsigter til en mobiltelefon med denne typer glas i skærmen ligger dog ikke lige rundt om hjørnet. Men den nye opdagelse vil helt sikkert forbedre styrken af glas i mobil skærmen, mener forskerne bag. Skulle du alligevel ud og købe en ny telefon kan du låne pengene til den her. Ingredienserne til vidunderglasset er væsentligt dyrere end dem vi normalt bruger i fabrikering af glas. Men dele af teknologien kan muligvis overføres til andre glastyper. Stærkere glastyper kan være en fordel for klimaet, da det både kræver færre råmaterialer og mindre energi at producere en mindre mængde glas, der opnår samme styrke.

 

Comments Off
×