Derfor skal du investere i julebelysning til din butik

  • June 10, 2021
  • by

Julen er en magisk tid. Årstiden i sig selv sørger for at humøret stiger i befolkningen. Vi glæder os til at ses med mennesker, som vi måske ikke ser så tit, pakke gaver ud og spise lækker mad.

Juletiden er også yderst vigtig for butikkerne. Det er nemlig juleshopping, der er altafgørende for årsresultatet, som butikkerne kan skabe. Det skyldes jo i høj grad at folk shopper en del mere, når de skal ud at købe julegaver til hele familien – og supermarkederne sælger også mere, når der skal handles ind til lækre varer til mange flere personer end normalt.

Butikker, supermarkeder og storcentre har derfor en stor interesse i at skabe et hyggeligt miljø for deres kunder for at sælge så meget som overhovedet muligt. Det er derfor en rigtig god idé for butikker at gøre en ekstra indsats med bl.a. julepynt og julebelysning for at skabe en stemning, hvor kunderne trives.

Kunderne bliver længere i butikken

Julebelysning og -pynt er en god måde at få kunderne til at blive længere – og dermed stiger sandsynligheden for flere køb og impulskøb også. Flotte opsætninger og julepynt, som kunderne for eksempel kan tage billeder sammen med, gør, at de opholder sig i butikken længere. Julepynt og -belysning er altså strategiske midler, der kan være med til at forbedre julesalget. Her er det vigtigt at involvere elementer, som tiltaler hele familien, både de mindste og de ældste.

Kunderne køber mere

Hvis du skaber en hyggelig julestemning med flot julebelysning og -pynt, kan du simpelthen få kunderne til at købe mere. Stemningen i butikken er nemlig altafgørende for vores humør – og et godt humør giver os lyst til at bruge flere penge på julen og gaverne. Du kan altså få hver enkelt kunde til at bruge flere penge ved at skabe en julestemning i butikken, som gør kunderne glade og får dem til at tage den store pung op af lommen.

De ansatte får hygge

På den danske kontorer bliver der pyntet op til jul til ære for de ansatte. Supermarkeder og butikker er dog også steder, hvor de ansatte arbejder, så julepynt og -belysning kan også have en positiv indvirkning på personalet. Julen er nemlig en travl periode for butiksmedarbejdere, og pynten kan derfor være med til at gøre de ansatte glade – og det kan højne serviceniveauet på trods af travlheden.

Comments Off
×