Skal I have hund? Her er 3 gode råd til jeres nye bedste ven
Der er noget helt særligt, når man byder sit nye familiemedlem velkommen i hjemmet. Der er imidlertid mange ting, man skal have styr på, når man bliver hundeejer. Der er blandt andet spørgsmål vedrørende hundens foder, træning og sikkerhed. I denne guide kan du læse meget mere om, hvordan du kan sikre dig en god start med den nye hvalp.
Din hund fortjener det rette hundefoder
Inden du får din kommende bedste ven hjem, så er det en god idé at sætte sig ind i, hvilket foder hunden skal have. Forkæl din hund med nærende hundefoder, hvis du vil sikre dig, at din hund trives og får den rette mængde næring.
Hvilken type hundefoder du skal vælge, kommer blandt andet an på følgende:
-
Vægt
-
Alder
-
Race
-
Aktivitetsniveau
-
Eventuelle ernæringsmæssige behov
Gør hjemmet klar til hunden
Inden hunden flytter ind hos jer, så er det smart at gøre hjemmet hundesikkert – primært hvis I skal have en hvalp. Det gælder ting såsom stejle trapper, ledninger der ligger fremme, arvestykker med mere. Der er ikke noget mere træls, end hvis hvalpen bider dine yndlingssko i stykker, fordi de står fremme, eller at hunden får stød, fordi den bider i ledninger. Ved at sikre hjemmet inden hundens ankomst, vil det være med til at sikre hvalpens sikkerhed og berolige dig som ejer.
Vigtigheden af træning
Det er utrolig vigtigt som hundeejer, at man lærer hvalpen de gode vaner helt fra barnsben. Det vil medvirke til, at hvalpen får langt nemmere ved at forstå reglerne som tiden går, fordi de hele tiden har været der.
I forbindelse med hundetræning, husker du så at rose din hund, hver gang den gør noget godt? Det gælder selv de mindste ting. Hunden vil nemlig gå efter at gentage handlinger, den får ros for og som resultere i positiv opmærksomhed.