Hop med på trenden – prøv gin
Gin har trendet i et godt stykke tid, så måske er du allerede hoppet på gin-toget. Gin er oprindeligt en stærk alkoholisk drik med smag af enebær. Dette er en meget unik smag, der kombineret med klassikeren tonic water giver en smagsoplevelse ud over det sædvanlige. Nu-til-dags har ginproducenter videreudviklet koncepter, så nu kan gin smage af andet end enebær eller enebær i kombination med andre smagsvarianter.
Kan man drikke gin rent?
Det kan man for så vidt godt, men dens styrke findes i, at den fungerer som en diskret partner i blandede drinks, hvor den uden at overdøve, tilføjer noget helt unikt. Tænk lidt på gin som et krydderi. Salt eller chilli kan smage fantastisk tilsat i de rette mængder, men de fleste af os er ikke så begejstrede for smagene alene. Det samme kan siges om gin. Der findes dog gin, der sagtens kan drikkes alene. Spørg, der hvor du køber gin eller læs beskrivelserne, hvis du køber online.
Vær omhyggelig
Når det gælder om at mikse drinks, så kan det anbefales, at man er omhyggelig. Køb dig et målebæger, find en opskrift, der ser spændende ud – eventuelt online – og følg opskriften. Det giver klart det bedste resultat specielt for dem, der sjældent blander drinks. Det kan være fristende at sjusse sig frem, men så er der ingen garanti for, at resultatet er vellykket. Det er lidt ligesom madlavning, der skal man også have en del erfaring, førend man kan smide opskrifterne væk i det mindste, hvis man gerne vil have et godt resultat.
Und dig selv oplevelsen at smage en god gin. Vær dog opmærksom på, at gin kan være stærkt vanedannende, således er det set gang på gang, at helt almindelige mennesker udvikler sig til supernørdede gin entusiaster, der kan snakke om gin i timevis.