Gode råd, når du skal finde en ny tandlæge

  • August 23, 2019
  • by

Vi har alle behov for at besøge tandlægen i ny og næ. For nogle af os er det hyppigere påkrævet end for andre, men fælles for os alle er det, at vi gerne vil have en tandlæge med fair priser og styr på sit håndværk.

Afhængigt af om du er placeret i en rød, gul eller grøn patientgrupper (som vurderes ud fra dine tandlægebehov), er der forskel på, hvor ofte du skal besøge tandlægen, og hvilke typer af behandlinger, du har behov for.

Har du behov for meget regelmæssige besøg på grund af tand- eller mundsygdomme, har du mulighed for at søge tilskud, men under alle omstændigheder vil du med overvejende sandsynlighed stadig foretrække en tandlæge, som har gode priser.

Se efter dette, når du vælger tandlæge

Når du vælger en ny tandlæge, kan der være forskel på, hvad de tager for deres mere komplekse behandlinger, da disse vurderes af tandlægen selv. Alle tandlæger arbejder dog ud fra en række faste priser ved Tandlægeforeningen, hvilket omfatter tandrensninger, røntgenundersøgelser og lignende. Dette er en god indikator for, om en tandlæge er for billig eller for dyr.

Foruden at sammenligne priser, har du mulighed for at sammenligne tandlægernes tilsynsrapporter. Disse viser dig blandt andet, om klinikkerne overholder de krav, der stilles til patientsikkerhed. Det kan dog vise sig at være svært at sige noget generelt om tandlægens kvalitet på baggrund af rapporten, men det er værd at tage med i sine samlede overvejelser.

Husk at spørge

Har du selv udfordringer ved at finde ud af, om tandlægen er det rette valg eller hvor du i det hele taget skal lede, så kan du spørge hos venner og familie. Ofte vil du kunne få en anbefaling her, som du kan undersøge.

Sammenhold evt. dine venner og families ord med anmeldelser på Trustpilot og andre forbrugersider, hvor der er anmeldelser af de enkelte klinikker. Disse er aldrig en endegyldig sandhed, men de gør det lettere at danne sig et samlet indtryk.

Sidst men ikke mindst, så kan du altid tage en uforpligtende snak med den potentielle tandlæge, hvor du evt. kan bede om en forundersøgelse. Denne forundersøgelse er ofte et fint pejlemærke for, hvordan patienterne behandles i klinikken.

NB! Denne artikel er udformet i samarbejde med vores tandlæge i Vallensbæk og ud fra gode råd fra forbrugermagasiner.

Comments Off