Gode ideer til dig, der skal finde firmajulegaven i år

  • June 21, 2021
  • by

Firmajulegaver bliver kun mere og mere populære for hvert år, der går – og det er der mange gode grunde til. Det er en fantastisk måde at takke alle medarbejdere for deres indsats i løbet af året, det giver glade medarbejdere, og så bidrager det faktisk også i høj grad til, at medarbejderne vælger at blive i firmaet på trods af andre – og måske bedre – jobtilbud. Det fostrer altså loyalitet blandt medarbejderne, når de får ros for deres indsats – og det gavner kun virksomheden som helhed. Men hvad skal man lige finde på, når man skal finde firmajulegaver til medarbejderne? Vi har her samlet nogle gode råd til dig, der skal finde firmajulegaven til medarbejderne i år.

Gavekort

Det er nærmest umuligt at finde én enkelt gave, som passer til alle – især hvis man arbejder i en virksomhed med mange forskellige ansatte, fra kontor til lager. Den perfekte gave kan man kun give, når man kender sine ansatte personligt – og det er umuligt, når man arbejder i en stor, måske endda national eller international virksomhed. Her kan et gavekort derfor være en god løsning, da medarbejderne så kan købe lige præcis det, de ønsker sig – især hvis der er tale om et supergavekort, hvor de selv bestemmer, hvor gavekortet skal gælde til. Det er en nem gave, men det er ikke nødvendigvis den bedste løsning. Der er nemlig nogle regler, du skal være opmærksom på, når du giver gavekort som firmajulegave: Medarbejderen skal betale skat af gaver i form af kontanter og gavekort. Selvom det derfor i første omgang kan virke som den perfekte gave, lægger det lidt en dæmper på glæden, når man skal til at betale skat for sin firmajulegave.

Gavekurven

Når gavekortet ikke er den ideelle løsning, tyer mange til den næstbedste løsning, nemlig den klassiske gavekurv. På den måde får alle medarbejdere den samme gave med det samme indhold, og gavekurven indeholder også altid noget for alle, bl.a. øl, vin, chokolade og andre snacks. Det er en gave, som hele familien kan nyde godt af – men det er ikke ligefrem noget, man ønsker sig, og det kan sagtens lægge en dæmper på glæden ved at modtage en gave.

Vælg-selv firmajulegaven

Den absolut bedste gave er den gave, man ønsker sig – og det kan du faktisk godt give alle dine medarbejdere på trods af at du ikke kender dem helt så godt eller ikke har den store tid til rådighed til at vælge gaver. Hos Y-Design kan du nemlig nøjes med at vælge et budget og så klarer de faktisk resten for dig. Hver enkelt medarbejder får så adgang til jeres helt egen gaveshop, hvor de kan vælge mellem et stort udvalg af lækre produkter – produkter, som du helt sikkert også finder på deres ønskesedler. Når dine medarbejdere så har valgt deres gaver, bliver det hele pakket og leveret på det aftalte sted, f.eks. virksomhedens adresse, og du skal så kun sørge for at hver enkelt medarbejder får den rigtige gave. Nemmere bliver det simpelthen ikke – og medarbejderne får så nogle gaver, som de rent faktisk har ønsket sig.

Comments Off