Det skal du vide om at være dagplejer  

  • November 26, 2019
  • by

Hvis du drømmer om at have et arbejde, hvor du hver dag får glæden af at arbejde med børn, kan du f.eks. vælge at blive dagplejer. Når du er dagplejer, passer du små børn hjemme i dit eget hus, indtil de starter i børnehave. Der følger også en frihed med det at være dagplejer, da du ikke skal møde op på en arbejdsplads og gøre som din chef siger. Som dagplejer er du din egen chef og skal bare sørge for, at børnene har det godt og udvikler sig.

Skal du have en uddannelse for at blive dagplejer?

Der er ikke nogen bestemt uddannelse, der giver dig adgang og kvalifikationerne til at blive dagplejer. Du skal til gengæld godkendes af kommunen. Kommunerne kan have forskellige krav til, hvad der forventes af dig, men nogle gør krav på, at du skal have taget nogle bestemte kurser for at kunne blive godkendt til jobbet. Du vil altid have større chancer for at blive godkendt, hvis du kan vise, at du før har haft med børn at gøre. En form for erfaring vil altid være en bonus.

Hvad har du brug for?

Når du er dagplejer, fungerer det for det meste bare hjemme i dit private hjem. Derfor skal du også selv sørge for alt, hvad børnene har brug for. Der er forskelligt udstyr og legetøj, der er godt at have. Desuden skal du også selv ud og bruge penge på sådan noget som en institutions barnevogn, så du kan gå med flere børn på én gang. Du skal nemlig passe minimum to og maks fem børn ad gangen. Desuden skal du som dagplejer være opmærksom på, at din økonomi kan være svingende. Hvis ét af børnene skal starte i børnehave, kan der være et stykke tid, hvor du har en lavere indtægt, indtil du får et nyt barn.

Comments Off
×