5 gode gulvtyper til badeværelset
Et badeværelse er et af de sværeste rum at renovere. Det koster generelt mange penge, og så skal man være meget påpasselig med, hvilke materialer man vælger. De skal nemlig både være slidstærke, smudsafvisende, praktiske og selvfølgelig smukke. Det kan derfor være lidt uoverskueligt at gå i gang med en badeværelsesrenovering, men et godt råd er at begynde med gulvet. Når du først har valgt gulvet, så giver de fleste andre ting sig selv. Vi har derfor fundet 5 gulvtyper, der egner sig godt til badeværelset, så det bliver nemmere for dig at tage et valg.
Vinylgulv
Vinyl er blevet brugt til vådrum som badeværelset i mange år, og det er primært på grund af alle fordelene ved det. Vinyl er for det første meget holdbart. De har ofte en garanti på 10 år, men kan holde meget længere end det. Vinyl er også generelt er billigere løsning. Det koster kun mellem 100-600 kr. pr. kvadratmeter. Derudover er vinyl også populært, fordi det er elastisk og ikke revner. Sidst men ikke mindst kan det også fås i et utal af spændende farver, og ikke kun den kedelige lysegrå version, som findes i de fleste danske sommerhuse.
Epoxygulv
Epoxy har været brugt i lagerhaller og garager længe, og det er fordi at det kan holde til det meste og er rengøringsvenligt. Epoxy er også en populær løsning, da det kan lægges ovenpå eksisterende gulve, og det kan betyde, at man faktisk ikke behøver at bryde det eksisterende gulv op for at give plads til et epoxygulv – og det kan spare dig penge. Epoxy er også kendt for at være blankt og lige til at tørre af – og så findes det i et utal af farver og designs. Du kan læse mere om fordelene ved et epoxygulv her: https://epoxy-design.dk/epoxygulv/.
Terrazzogulv
Terrazzogulvet var engang standardløsning i badeværelser i lejlighedskomplekser, men så blev de erstattet af billigere løsninger som vinyl. I dag er terrazzogulvet dog igen populært, ja, ligefrem trendy. Terrazzo består af et lag cement med farvede småsten af f.eks. grus, marmor eller kalksten. Det bliver stødt, slebet og poleret og giver et smukt, robust og holdbart resultat – og det kan holde sin skønhed længe med den rette overfladebehandling.
Betongulv
Beton blev før opfattet som noget, der lå under gulvet – men så blev det industrielle look moderne. Betongulvet er i dag et populært valg til badeværelset. Det er meget slidstærkt og kan sagtens ligge ovenpå gulvvarme, hvis man nu ønsker det på badeværelset. Et betongulv kan også fås med enten spejlblank eller mat overflade, alt efter overfladebehandlingen.
Keramiske fliser
Fliser har altid været et populært valg til badeværelset, og det er primært fordi at de er meget robuste. Keramiske fliser er blevet udsat for ekstremt høje temperaturer, hvilket hærder overfladen og gør dem ideelle til vådrum. De kan fås i mange forskellige størrelser og designs – og prisen varierer også herefter. Det eneste du skal være opmærksom på – ligesom ved alle fliser – er at der vil være fuger, som kan være svære at holde rene.